Hvad kan jeg leje?
Når vi i Boligselskabet taler om værelser/rum, mener vi de rum, der udgør stue og værelser. I alle vores lejligheder er der herudover køkken og bad.
Familieboliger
Uanset om du bor alene, er et par eller par med børn kan du leje hvilken størrelse lejlighed du/I ønsker.
Familieboliger udlejes efter et ventelistesystem.
Dog har Langeland Kommune ret til at anvise en beboer til hver fjerde ledige bolig til løsning af påtrængende boligsociale opgaver.
Seniorbofællesskaber
For at søge en bolig i et af seniorbofællesskaberne er der særlige alderskrav m.v. Desuden kræver det opnotering på en særlig venteliste.
Kontakt kontoret for nærmere oplysninger.
Startbolig
Startbolig er en særlig form for ungdomsbolig, hvor formålet er at støtte og vejlede unge i alderen 19 år til 24 år, så de kan få en god start på et liv i egen bolig. Der er ansat en boligsocial vicevært af boligselskabet, som kan støtte og vejlede de unge med uddannelse, beskæftigelse, at fastholde en bolig og trivsel i socialefællesskaber.
En startbolig kan du få anvist ved at udfylde et ansøgningsskema eller gennem din kommunale sagsbehandler. Du kan også tage direkte kontakt til den boligsociale vicevært. I en startboligbetaler du husleje, lys og varme som i en almindelig lejlighed. Du kommer til at bo tæt på andre unge med forskellige behov for hjælp og støtte. Det forventes af dig, at du indgår i et tæt samarbejde med den boligsociale vicevært og de øvrige beboere.
Når du er klar til en ”almen”bolig, er boligselskabet behjælpelig med at finde en egnet bolig.
Kontakt:
Nis Kjær, Boligsocial Vicevært,tlf.: 30 56 58 20 eller mail: njk@boligselskabetlangeland.dk
Ejendommen kan ses under rubrikken: Boliger - afdeling 21
Ældreboliger
Ældreboliger visiteres af Langeland Kommune. Kontakt Langeland Kommune, visitationen, for nærmere oplysninger.
Fortrinsret
Bor du allerede i Boligselskabet, kan du blive placeret på oprykningslisten. Hver anden ledige bolig tilbydes en ansøger på oprykningslisten. Det vil sige, at du får fortrinsret foran ansøgere uden bolig i Boligselskabet. Denne ret gælder kun, når din nuværende bolig bliver ledig til anden part, og du samtidig har boet i Boligselskabet i mindst 2 år.
Vær opmærksom på at der gælder særlige regler for fortrinsret i seniorbofællesskaber. Kontakt kontoret for nærmere oplysninger.
Optagelse i opnoteringslisten finder sted, når gebyret på kr. 100,00 er betalt og formularen er udfyldt. Beløbet betales ikke tilbage.
Som betingelse for at blive stående på opnoteringslisten, skal der betales et årligt gebyr, som opkræves af Boligselskabet. Gebyret andrager p.t. kr. 100,00. Beløbet betales ikke tilbage.
Har du behov for yderligere oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os.